
Søskendecaféer
I efteråret 2024 til foråret 2025 har SØF gennemført et pilotprojekt med fire søskendecaféer i Københavnsområdet. Her har søskendepårørende i alderen 18–35 år været inviteret til at mødes med andre, der også har en bror eller søster med handicap. Formålet har været at skabe et trygt fællesskab, hvor der er plads til spejling, erfaringsudveksling og gensidig forståelse.


Oplæg og workshops
Gennem samarbejder med bl.a. LEV og CP Danmark har SØF de seneste år afholdt workshops og oplæg for både søskende, forældre og børn. Det har været rum for samtale, refleksion og fællesskab – hvor både store og små har kunnet spejle sig i hinandens oplevelser.
Formålet har været at give plads til alle familiemedlemmers stemme og skabe en bedre forståelse af, hvad det vil sige at være pårørende – både som søskende og som forælder.​​
SØF deltager b.a. i LEVs projekt Min søster, min bror, som har til formål at styrke relationer, fællesskab og netværk mellem søskendepar i overgangen til voksenlivet.